For et par dage siden kom jeg med et noget bastant oprÃ¥b/skrig/udfald om/mod religion i al almindelighed; alt sammen primært et resultat af hvad jeg vel egentlig kun selv kan tolke som en frustration over, at nogle mennesker vælger (eller tvinges) til at prioritere deres egen “skæbne” efter døden højre end deres (og andres) liv før.
Iøvrigt: Undskyld hvis jeg har fornærmet nogen. Det var ikke meningen.
Jeg er kølet lidt ned nu — men forundringen er der stadig og det samme gælder frustrationen; omend i mindre grad end før. Derfor har det ogsÃ¥ været rigtigt dejligt i Liberty Unbound at kunne læse to fornuftige og langt fra skingre indlæg om netop religion.
Under titlen “Is there a God – And does it matter?” giver L.B. Yeager i Reverence for Skeptics sit besyv pÃ¥ det hele og konkluderer, at sund skepticisme er hvad et frit samfund har brug for og ikke religion, mens Stephen Cox i Skepticism, and Beyond tager modpartens position og siger, at vi ikke kan vide alt om alt og at det derfor er nødvendigt med en gud-ting.
Stephens Cox’ essay er lidt som sÃ¥dan nogle plejer at være (bevares, det er Yeagers ogsÃ¥), sÃ¥ jeg har egentlig ikke sÃ¥ meget at sige til den, ud over, at jeg ikke er enig i resultatet, omend jeg godt kan følge argumentationen.
Yeager har derimod et dejligt indlæg, der bl.a. indeholder den her passage, der beskriver en situation de fleste af os vel kan nikke genkendende til. Den handler om “liv” efter døden:
[P]eople — sometimes even I — may regret the prospect of totally ceasing to exist. But feelings and wishes are not evidence. And anyway, would anyone really want perpetual existence, with no prospect of relief if it became a burden or a torture? I doubt that I would want to cling to the sort of life that I have occasionally observed in nursing homes. I hope never to lose the option of suicide. Its irreversibility, though, will make me hesitant to exercise it. What I can hope for is that some people will remember me favorably after my death. I will not be around for that satisfaction, but even now I might enjoy thinking myself worthy of it.
6. oktober 2007 kl. 12:32 |
[...] Jeg har en lille opfølgning, der er skrevet efter jeg fik kølet lidt ned Filed under: tro & religion [...]
7. oktober 2007 kl. 13:35 |
Som “wishy-washy agnostic” vil jeg sige at dine indlæg lider af det slemme cirkelargument at religion er slemt, fordi det kun er religion hvis det er slemt.
Hvad med alle dem der fint klarer at tro på gud og sætte andres skæbne i livet højt samtidigt? Ret mig hvis jeg tager fejl, men kernen i den kristne opfattelse er vistnok at man skal opføre sig pænt NU. At der er så er nogle tosser der misbruger det er vel ikke anderledes end når ateister opfører sig som tossehoveder.
For nu at hugge et godt citat fra en bekendt: “Folk der tror at alt kan løses ved at bede til Gud eller gÃ¥ med underlige amuletter, eller folk der indenfor naturvidenskabens omrÃ¥de forsøger at overrule observationer med bibelcitater, giver jeg absolut lissÃ¥ lidt for som folk der mener at det at der findes religiøse idioter, beviser at Gud ikke findes.”