Det var vel ventet at der ville komme en regeringsrokade, nu da valget heldigvis udeblev; men for pokker: Den er da godt nok fantasiløs og forbavsende konservativ.
Udskiftningen af Flemming Hansen med Jacob Axel fra Nordjylland er vel som sådan iorden., selvom jeg nu aldrig rigtigt har haft det helt store at udsætte på Flemming Hansen. Men fra tid til anden har Jacob Axel rent faktisk brilleret i folketingssalen og det bliver utroligt spændende at se, hvordan han vil klare den på posten. Hvis man skulle kritisere den del af rokaden skulle kritiken nok gå på, at Jacob Axel er meget “ny”; men på den anden side vil det måske vise sig som en styrke.
Men at udskifte Eva Kjær Hansen med Karen Jespersen synes jeg er tåbelig. Eva Kjær (og hendes dygtige rådgiver…) var jo netop et liberalt lys i hvad der synes som et stort socialdemokratistisk hav. Playing it safe er nok en korrekt betegnelse for denne del af rokaden.
Og det er netop hvad jeg synes er så trist. Fogh kunne sagtens have vundet i 2001 på et ligeså liberalt program som i 1998; men istedet valgte han den “nemme” vej. Det gør han endnu engang.