Nationernes velstand Рp̴ en ny m̴de

De fleste mennesker kan vel nikke genkendenden til titlen på Adam Smiths magnum opus fra tiden omkring den amerikanske oprørskrig, omend det nok er de færreste der har læst bogen; hvilket man vel godt kan forstå, for den er både kedelig og gammel.

Med udgangspunkt i titlen kunne man spørge sig selv: Hvorfra kommer nationernes velstand? Er en nations velstand måske mest afhængig af naturressourcer, eller skal de forarbejdes og forædles først? Og hvilken rolle har know-how, good governance og domstolsbeskyttelse i hele regnskabet? Det er præcis de spørgsmål, som nogle kloge hoveder fra Verdensbanken har sat sig ned og tænkt over. Resultatet er en 200 siders rapport (bog, velsagtens), som giver et interessant – og for mig nyt – indblik i, hvad udviklingslande skal gøre for at udvikle sig selv.

For at starte bagfra viser rapporten tydelig, at en stats selvudvikling og opbyggelse af civile og hæderlige institutioner er en forudsætning for vedholden vækst. Reason Magazine havde et interview med manden bag projektet og skrev bl.a.:

… most of humanity’s wealth isn’t made of physical stuff. It is intangible. [Their] extraordinary but vastly underappreciated report, Where Is The Wealth Of Nations?, found that “human capital and the value of institutions (as measured by rule of law) constitute the largest share of wealth in virtually all countries.”

Konklusionen på det hele også klar og tydelig:

Establish the rule of law and educate their people. That’s a lot harder to do than building giant dams or aluminum factories, but it would be a lot more effective in reducing poverty.

Det der sÃ¥ gør det hele meget sjovre er, at man siden 1970′erne jo rent faktisk har været bange for at transformere u-landes civile institutioner, udfra en tankegang om, at lokale forhold er vigtigere end vestlige modeller. Den tankegang kan nu skydes i jorden.