Hvordan det helt skete ved jeg ikke, men jeg har siddet og læst lidt om socialismes klassiske periode fra omkring 1850 til 1950; en periode, hvor socialisterne verden over var stort set enige om, at formÃ¥let med det hele var at “folkeliggøre” produktionen, distributionen og vareudvekslingen. Men der var jo to skoler: Den revolitionære Marxisme og den revisionistiske Fabianisme (beklager det engelske udtryk, men jeg ved ikke hvad det skulle hedde pÃ¥ dansk).
Men hvis man nu forestiller sig, at man var en af de stakkels personer der skulle overvære en klassisk socialistisik magtovertagelse, hvilken metode ville man så mest bryde sig om?
Er det bedre at det hele kommer hurtigt og smertefuldt på én gang, eller skal det ske langsommere med mindre smerte på én gang, men lige så meget i sidste ende?
