En vis Klaus Kaaslund havde et læserbrev i dagens Jyllandsposten, som vagte min interesse. Overskriften var “Panik før Lukketid” og tesen var den, at Det Konservative Folkeparti befinder sig i en holdningsmæssig dødsspiral, der før eller siden vil tage livet af partiet.
PÃ¥standen er opbygget sÃ¥ledes: Konservative er et gammelt parti bestÃ¥ende af godsejere; godsejere vil gerne have “pengene i deres egne lommer” fremfor i statens kasse; der er færre godsejere; fordi der er færre godsejere, er ideen om at pengene har det bedre i ejernes lommer ikke længere gyldig… hvis man skal skære det helt ud i pap.
Problemet med Kaaslunds påstand er imidlertid, at argumenterne ikke holder.
Han har ganskevist ret i sine historiske betragtninger, men koblingen mellem historien og “pengene har det bedst i vores egne lommer”-princippet (altsÃ¥ ejendomsretten…) er søgt og uholdbar. Den historiske udvikling m.v. betyder ikke, at ejendomsretten bliver mindere relevant eller mindre gyldig; det ene medfører ikke det andet – eller omvendt.
Tværtimod må enhver borgerlig vende sig imod denne form for værdirelativisme, som ikke nok med at være logisk fejlslagen, tilmed agerer skødehund for bagdørssocialismen, der ødelægger alt hvad mennesket står for. Det kan meget vel være, at Anders Fogh klarer sig bedre på en talerstol end Bendt Bendtsen; men det er stadig Bendt der er den mest borgerlige af de to.
