Jeg snublede lige over dette helt fantastiske indlæg, der fint viser hvordan mennesker af uvisse årsager altid skal tage Machiavelli ud af en sammenhæng og beskylde en for at have slette intentioner osv., hvis man bliver fanget i at sidde og læse lidt i den.
People at work paused and looked at me strangely when they came to my office and saw Machiavelli on my desk. I shrugged and smiled, but the damage was done. They made strange jokes about my rising the ranks and being too intellectual for my job. What could I say? I would really sound the fascist if I argued that Nic (do you think his friends called him Nic…?) isn’t really that bad.
Læg også mærke til kommentaren:
… Here I though Karl Rove was Macciavelli when all along it was Bill Clinton.
13. august 2007 kl. 00:22 |
Ja det er fantastisk som de fleste for en ellers kort og letlæselig bog som Fyrsten helt galt i halsen. Det skyldes måske blot at de færreste har læst den, end at folk har læst den og misforstået det.
Nu er det som oftest folk med en kollektivstisk tankegang der misforstår Niccola. Det skyldes nu nok også de mere kyniske forslag fra hans hånd, og dog er pointen ellers lysende klar: giv folk høj grad af frihed og beskyt deres ejendomsret, så bliver de i dit fyrstedømme og gør ikke oprør.
Tænk engang hvis der bare var 90 mandater med den opfattelse : )