TANSTAAFL

Selvom nobelpristager og Chicago-økonom Milton Friedman (God rest his sole) ikke med berettigelse kan siges at være ophavsmanden til TANSTAAFL, er det alligevel ham, som gjorde begrebet kendt. For med mindre man lever i en tilstand og en verden med komplet altruisme (hvilket ingen af os gør) gælder det, hvorend kynisk det måtte lyde:

There ain’t no such thing as a free lunch

Reglen gælder over det hele: Hvad end man modtager en gratis ydelse fra staten eller man som kvinde er på date med en fyr.

I sidstnævnte tilfælde vil fyren (selvfølgelig med berettigelse!) forvente sex, som tak for at have taget sig af regningen, ligesom staten i førstnævnte situation på den ene eller anden måde vil have sine penge igen.

Men hvor den stakkels fyr ikke nødvendigvis får sex, kan man altid være sikker på, at staten skal få skrabet sine penge sammen. For desværre gælder der i dating-verdenen ikke et princip der svare til dét om ultimativ likviditet, som gælder staten.

Kære læser. Nu kunne jeg stoppe mit skriveri her og virke forsmålet. Men jeg har faktisk hverken været uden på en date eller blevet snydt for sex her på det seneste; og jeg skulle nødig give et forkert indtryk. Dertil er min tilværelse nemlig langt mere ussel.

Nej. For egentlig ville jeg havde skrevet noget mere dybsindigt, men klokken taget i betragtning vælger jeg ikke at gøre det. Derudover vil jeg indsætte dette link, som gÃ¥r til et indlæg pÃ¥ Punditokraterne-bloggen, der netop tager udspring i TANSTAAFL og henviser til ny forskning, som pÃ¥viser, at den kollektive velfærdsomdeling (det kaldes hæleri indenfor strafferetten) ikke har nogen pÃ¥virkning pÃ¥ den sociale mobilitet…

… med andre ord: Selvom dine forældre er en “sociale tabere” og du er et geni, er Velfærdsstatenâ„¢ ikke en garanti for, at du ikke selv bliver en “social taber”.

Tværtimod måske. Og jeg citerer:

En lige så valid fortolkning er derfor, at den større grad af ulighed netop skaber en større grad af social mobilitet, da der er konkrete incitamenter for at alle, ligegyldigt deres forældres position i samfundet, arbejder for at forbedre deres situation. Og som det er blevet noteret af økonomer mindst siden Ludwig von Mises underminerer statslig omfordeling disse incitamenter.

Ganskevist har jeg ikke speciale i filosofisk-logiske udredninger, men for mig at se lyder det da som logik.

Men tilbage til frokosten; for jeg er ogsÃ¥ ved at blive lidt sulten af at skrive det her: Hele tanken om, at sygehusbesøg er gratis, at SU’en er gratis, at folkepensionen er gratis eller at motorvejene er gratis er mærkelig. Hvordan kan folk dog finde pÃ¥ at sige sÃ¥dan noget pjat?

Hvor mange gange har jeg ikke hørt mine medstuderende sige, at de hellere vil leve i Danmark med vores gratis uddannelsessystem, end i det åh-så-skrækkelige Amerika, hvor socialdarwinismens egoistiske søster er Dronning. Og det kommer vel og mærket fra universitetsstuderende, hvoraf nogle endda læser jura (det bedste studium af dem alle! )

Normalt ville jeg sige, at en vis portion naivitet var sødt, men med den retning samfundet er på vej i, synes jeg bare det hele er ved at blive latterligt.