Månedsarkiv: maj 2007

Busser, religion og lidt om hvad jeg tror på

green.png

Jeg har det meget mærkeligt, med den religiøsifisering af Danmark, som jeg synes står på i øjeblikket. Der bliver snakket meget om islam, og ofte i enten dybt kritiske termer eller i passivt-pragmatiske former og nogle gange er det bare svært at finde ud af, hvad man skal mene. Derudover har der i de sidste par år været en række nationalkonservative, der har været på de verbale barrikader med opråb om en eller anden igangværende folkevandring fra øst.

En af grundene til, at jeg har det så svært er, at jeg mener at man skal holde sin religiøsitet for sig selv; det er hvad jeg selv gør. Hvad jeg tror på og hvorfor jeg gør det kommer ingen andre ved – men jeg tror på noget, det gør jeg, og jeg ved også hvorfor jeg gør det.

Ja, mens jeg skriver dette, kan Deadline 17.00 endda fortælle, at religiøsiteten også er på vej ind på arbejdspladserne… Virksomhederne lader sig simpelthen rådgive af præster, imamer, åndemagere og andre former for sælgere. Religiøsiteten er blevet et produkt; fy for pokker.

Jeg tror på et rationelt samfund; et samfund, hvor man som menneske er et mål i sig selv. Et samfund, hvor jeg ikke skal udsættes for religiøsitet når jeg går på gaden eller køber et buskort. Jeg tager ansvar for mig selv – og det har gået glimrende indtil videre, og jeg tror mange andre også har det som jeg selv. Jeg har ikke behov for at blive mindet om, at der er religiøsitet til i verden – bare rolig, det ved jeg allerede og det har jeg selv fundet ud af.

Derfor er jeg også meget stødt over en artikel jeg har læset i netavisen 180grader. Det er nemlig kommet frem, at Enhedslistens nummer 2 på opstillingslisten i Københavnstrup, Asmaa Abdol-Hamid, under en samtale med en fransk antropolog er kommet med nogle politiske udtalelser, man normalt ville kalde middelalderlige: Hun mener nemlig, at man skal kønsdiskriminere i de offentlige busser! Mænd og kvinder skal simpelthen kører i deres egne busser…

Hvis hun virkelig vil have kønsopdelte busser, kan vi så ikke bare sige, at alle kvinder skal sidde på bagsæderne? Det vil i hvertfald være mere økonomisk og miljøvenligt.