Den pragmatiske libertarianer er ogsÃ¥ en øko-venlig pragmatisk libertarianer, for han har lige fundet ud af, hvordan man sparer en masse vand…
In other news, sÃ¥ har jeg her til aften endelig fÃ¥et set den meget omdiskuterede politiske dokumentar/propaganda-film “An inconvenient truth“, der, sÃ¥ vidt jeg kan se, er produceret af Paramount, featuring den stædigt kæmpende Mr. Smith, i skikkelse af den intetsigende Al Gore, der ikke tager til Washington men ud til folket – helt derude, hvor det sande demokrati findes…
Det er i hvert fald s̴dan det skal se ud. Og det ser godt ud Рfilmen er rigtigt godt produceret.
Den veksler mellem Gore på de skrå brædder, (kedelige) flashbacks og klip, hvor man ser enmandshæren Gore siddende ved sin Mac i ensomhedens tomme rum, verdensbeskuende fra sin store bil eller flyvemaskine.
Og det er faktisk sjovt, eftersom netop biler og flyvemaskiner ifølge Gore selv, er kraftigt medvirkende til den globale opvarmning. Og sÃ¥ skal det da lige nævnes, at Gore er medlem af Apples bestyrelse, hvilket forklarer den massive productplacement – og i øvrigt er en god grund til for mig endnu engang, at købe en ThinkPad med Windows.
Anyway: Indholdet er generelt kedelig. Der er intet, som jeg ikke vidste i forvejen, mens der er meget, der mangler; heriblandt en klar og tydelig kildeangivelse. SÃ¥ledes henviser Gore kun til personerne bag diverse undersøgelser, men “glemmer” meget belejligt, at nævne de interesseorganisationer der betaler deres løn. Den gÃ¥r bare ikke.
Der er dog nogle lyspunkter hist og her; f.eks., når Gore viser billeder af Verden efter, at iskaplen på Grønland er smeltet. For illustrationssiden er simpelhen gennemført ned til mindste detalje. Det kan man kalde eye-candy.
Har jeg skiftet holdning efter at have set filmen? Nej.
For jeg er pÃ¥ mange mÃ¥der enig med Gore. Enig sÃ¥ledes, at jeg faktisk synes, at USA skal ratificere Kyoto. (ups… nu gjorde jeg Ayn Rand sur!) Lad os gøre hvad vi kan, sÃ¥ vi ikke smadre Jorden. Det er trods alt, den eneste planet vi har. Den er det eneste, vi alle sammen har til fælles.
Men eftersom jeg er fuld ud overbevist om, at man selvfølgelig både kan blæse og have mel i munden, kan vi jo også godt give afrikanerne rent drikkevand som Bjørn har været fremme med. (Men først efter vi fjerner handelshindringerne!)
TA-DA!
Se! Nu har jeg endnu engang kommet med løsningen på alle verdens problemer.
P.S. Vi skal også lige have bygget nogle A-Kraft-værker i Danmark!
