Til dem der ikke lige kan huske, hvad der er sket i de sidste 10 år – sådan cirka – er her en lille video, som fortæller det hele:
Til dem der ikke lige kan huske, hvad der er sket i de sidste 10 år – sådan cirka – er her en lille video, som fortæller det hele:
Og nu til noget helt andet: Et par filmplakater (begge for film med Al Pacino i en hovedrolle), som jeg virkelig er imponeret over. Især den øverste er rigtigt flot – og den fik mig til at tænke over, hvor meget jeg egentlig ikke bryder mig om de hersens kollage-agtige plakater (tænk Star Wars, Harry Potter osv.).
Alt for sjældent bringes påstanden “det er jo åbenlyst uretfærdig” på banen i en såkaldt saglig debat. En ny historie fra Danmarks Radio er typeeksemplet på en situation, hvor sætningen bør bruges – tilføjet i hvertfald 3 stk. udråbstegn:
Du kan risikere at skulle betale skat af penge, du aldrig har haft i hånden. Det viser en sag fra Løkken, som SKAT netop har afgjort.
Per Brix og hans kone hævede i februar deres kapitalpension i den nu krakkede Løkken Sparekasse. Men den del, der var investeret i garantbeviser, fik parret aldrig udbetalt. Alligevel kræver SKAT nu, at parret skal betale SKAT godt 20.000 kroner af de værdiløse garantbeviser.
- Jeg kan godt forstå, at der er nogle regler, som SKAT skal følge, sådan er det jo mange steder i vores samfund. Men jeg forstår stadig ikke, at man skal betale skat af noget, som man ikke har fået, siger Per Brix.
Kontorchef Erna Christensen fra SKAT oplyser, at reglerne er klare – også selvom parret aldrig har fået pengene udbetalt.
I øvrigt tak til Erna fra SKAT for at komme med denne uges mest arrogante udtalelse…
Her til morgen var jeg et smut forbi forumet for politisk teori på Mises Institutes hjemmeside og så, at der var gang i en spændende debat om Ludwig von Mises syn på utilitarisme. Der er p.t. kommet en masse citater på bordet; nogle der siger at Mises var utilitarist og andre der siger det modsatte. Det bliver spændende at se, hvor debatten ender.
Den britiske tænketank Adam Smith Institute har kastet sig en problemstilling, som er ligeså relevant at diskutere i Danmark, som den er i Storbritannien: Folkepensionen!
We need to wean people off the state pension. It’s a giant Ponzi scheme that sooner or later will become bankrupt. There used to be five working age people supporting each pension; now there are two, and in the future that number will shrink. It cannot go on.
However, we can’t just scrap it. Too many people have based their future plans on its existence, and it is too late for them to make up for its removal. To tell a 50 year old that they won’t get a state pension is unfair: they’ve worked for thirty years expecting it, and not prepared for a world without it. But I see no reason why we should not tell a 20 year old that they won’t get a state pension, as they have all the time in the world to make their own arrangements.
I have been considering a phasing out approach. Anybody over 60 gets a full pension; anybody under 20 gets no pension. The rest of us see our pensions tapered away at a rate that equals 2.5 percent per year off retirement. Thus, the 50 year old would get almost two thirds of a full state pension, and would have 15 years to make their own arrangements to supplement that amount. I would get slightly less than one third of a state pension, but would have three decades to prepare for a world where my state pension was meagre.
Læs resten i A proposal for solving the pension crisis.
Skal man tro på Joseph Gyourko, der har speciale i dét at eje fast ejendom, findes der frem, helt store myter om at eje sin egen bolig; fem myter, som slet ikke give så megen mening.
Myterne er:
Disse fem myter pilles fra hinanden i en artikel i Washington Post, som kan læses her.
- og jeg er for så vidt enig. Fra min altan har det altid set ud som om, at det har været tåbeligt at eje egen bolig.
Tip: Cato@Liberty
David Friedman har skrevet et interessant blogindlæg der indledes således:
In a recent discussion of E.U. legal issues, someone proposed a hypothetical—the U.S. joining the European Union. It occurred to me that reactions to that scenario provide an interesting slant on U.S. attitudes. To some, probably including a majority of those in the room, it sounds like a dream too good to be true. To others it sounds more like a nightmare.
Det bliver spændende at se, hvilke kommentarer, idéer etc. der kommer til blogindlæget. I skreven stund er der blog en, omend en af de gode:
While the idea of the U.S. joining the European Union is interesting, they wouldn’t have us. The U.S. government is far to fiscally reckless to be admitted to the EU.
Opdatering: Nu med link…
Ja, så blev ham her valgt som formand for Det Europæiske Råd:

Og hende her som repræsentant for EUs fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik:

Herfra skal der blot lyde: 1000 tak for det! Intet ville havde været værre for EU, end hvis f.eks. Tony Blair havde fået formandsjobbet; dertil ville han nemlig være alt for dårlig til at holde mund og gøre som han fik besked på af de nationale medlemsstater.
Med hensyn til Catherine Ashton må man blot håbe, at hun bliver ligeså succesfuld (læs: en man ikke hører noget til what so ever) som Solana.
… at der er nogle mennesker, som har sat en forbandet masse objektivistisk propaganda op på Aarhus Universitet.
Hvilken god idé!
Gad vide hvem det er…?