Offerløse forbrydelser er også noget makværk

Offerløse forbrydelser er noget makværk
Mit forrige indlæg handlede om den selektive håndhævelse af knivforbuddet og jeg vil gerne fortsætte lidt i samme emne; som man vel kan siges at være nedbrydningen af lovenes værdi. For ingen steder er dette vel mere tydeligt, end når det kommer til offerløse forbrydelser.
At have heroin på sig eller at køre uden sikkerhedssele er eksempler på offerløse forbrydelser. I nogle lande er det forbudt at være homoseksuel eller at være prostitueret; dette er også offerløse forbrydelser. Kendetegnet ved denne kategori af forbrydelser er altså, at de kræver i hvert fald én villig deltager (forbryderen). At køre uden sikkerhedssele er noget man får en bøde for; uagtet at man selv eventuelt kommer til at lide en skade. Det er jo lidt vanvittigt.
Det er intet under at det er svært at håndhæve denne type af regler. De eneste gange man få en bøde for ikke at køre med sikkerhedssele er jo netop i de sporadiske trafikkontroller, eller hvis man bliver taget i at køre lidt hurtigere end tilladt.
Selvfølgelig kan man ikke udelukke, at visse offerløse forbrydelser håndhæves meget nidkært. Men størsteparten lever et stille liv og trækkes kun frem, når de ved et tilfælde opdages. Så det er heller ikke noget under, at så mange mennesker gennem tiden har fremsat en modvilje mod lovgivning af denne type – og enhver sand liberal tilhænger af retsstaten er da også imod.
Den selektiv håndhævelse af knivforbuddet er noget makværk
I Danmark er det forbudt at gå med kniv. Det står der nemlig i våbenlovens § 4:
På offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende er det forbudt at bære eller besidde kniv eller dolk, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål.

Det danske knivforbud bliver selektivt håndhævet
Det lille ”og lignende” betyder, at man f.eks. ikke må have en kniv i sin bil – når bilen altså er på et offentligt sted, hvilket de fleste biler med nummerplader på vel må antages at være. Er man dog en af de heldige, som ejer en foldekniv med en klinge på højst 7 cm, kan man slippe for tiltale; men ellers er man en værre forbryder.
Udover at være komplet stilforvirret, er man således en forbryder, hvis man bærer en kniv til pynt (f.eks. hvis man er sækkepibespiller eller grønlænder). Ja det er heller ikke tilladt at bærer kniv udelukkende med henblik på forsvar, selvom det vel egentlig stemmer OK overens med den våbenholdning der er her til lands.
Problemet med bestemmelsen er ikke i sig selv det den forbyder, men den måde den forbyder det på. For hvad er egentlig et ”anerkendelsesværdigt formål”? Det er op til domstolene at afgøre. Det må antages at det er anerkendelsesværdigt for en spejder at gå med dolk; men hvad med ham der lige har købt en kniv og som skal transportere den hjem? Er det lovligt? Ja, hjemtransporten er – men hvad nu hvis han laver et lille pit-stop nede i kiosken for at købe en pakke smøger? Skal vi straffe ham for det? Måske!
Det er anklagemyndigheden der har bevisbyrden for at man har handlet ulovligt, og de vil alt andet lige tage udgangspunkt en normalsituation. Desværre for en række danskere har man set, at det ikke er normalt at have en hobbykniv liggende i bilen; de bliver nemlig straffet.
Man kunne sige at der ikke er noget at komme efter her. Alle ved at man ikke må have en hobbykniv på sig og hvis man har det, så skal man straffes. Det synspunkt er jeg principielt og helt generelt set enig i. Problemet er bare det, at sådan ligger landet ikke.
Rigsadvokaten, der er den øverste anklagemyndighed her i landet, meddelte nemlig den 6. oktober sidste år, at en lang række knivsager ville blive stillet i bero.
Rigsadvokaten har besluttet at stille en række sager om ulovlige knive i bero. Det drejer sig blandt andet om sager, hvor der er berettiget tvivl om, hvorvidt der foreligger særligt formildende omstændigheder…Rigsadvokaten understreger, at landets anklagere fortsat vil retsforfølge klare overtrædelser af forbuddet mod at bære kniv på offentligt tilgængelige steder.
Det her er hvad man kalder selektiv håndhævelse; og det er noget værre makværk.
Vi har her at gøre med et stykke lovgivning, som er strikt formuleret og så en anklagemyndighed der siger, at den kun vil håndhæve loven i visse grovere tilfælde. Det ikke bare lyder, det er temmelig arbitrært, og jeg er ret så sikker på, at dette netop var et af de tilfælde man tænkte på, da man opfandt begrebet ”retsstaten”.
I mange tilfælde er det helt fornuftigt at have en strikt formuleret lovgivning og man skal da heller ikke fortænke lovgiver i at lave strikte formuleringer. Deres intentioner er jo, som sådan, ikke onde. Men efter at have hørt på den ene og den anden politiker sige i dagspressen, at det skam ikke var meningen, at hr. og fru Danmark skulle ind og sidde for at have haft en hobbykniv i bilen, så er det helt på sin plads at konkludere, at lovgiver har lavet en fejlformulering i loven.
Man har været for strikt og dermed for upræcis.
Konsekvensen af strikt formuleret lovgivning, som efterfølgende håndhæves selektivt, er tydelig og skræmmende: Politiet og anklagemyndigheden har arbitrært have mulighed for at håndhæve loven; og i de tilfælde hvor de mener en person skal straffes, kan de slæbe vedkommende for en dommer og dér fremlægge sagen i vished om, at de nok skal få medhold. Selektiv håndhævelse eller ej: Handlingen var jo ulovlig. Det står der jo sort på hvidt i loven.
Dette er retsusikkerhed som hindrer forudberegnelighed – og dét er så uliberalt som noget kan være.
Ludwig von Mises’ definition på inflation
Til dem der går meget op i, hvordan man definerer inflation og samtidig har en tendens til det østrigske, er der en artikel i Liberatian Papers, som nok vil være af interesse:
Abstract: The discussion of what is and what is not inflation has become central among the Austrian economists in their debate between free banking with fractional reserves versus banking with 100-percent reserve. Many Austrians also turn to the writings of Mises to find out what the dean of Austrian Economics thought about inflation, but there is no agreement on the interpretation of his writings either. This article tries to contribute to the interpretation of Mises’ concept of inflation.
Hele artiklen, The Definition of Inflation According to Mises: Implications for the Debate on Free Banking, kan læses kvit og frit på Libertarian Papers i både PDF og Word-format.
IP-rettigheder fører til dårlige virttigheder
Hermed endnu et eksempel fra IP-rettighedernes forunderlige verden:
An email I just received:
My name is Luke Mroz and I am a Ron Paul supporter in NYC and a fan of your work at Mises.org. I just wanted to share a brief story with you from an event I went to last night:
Last night I attended a Comedy Central taping for a live comedian special called “Comics Anonymous” at the Union Square Theater in New York City. It was a festive event with a fun crowd of about 500 people. One of the performers was one of my favorite comedians named Robert Kelly. He told a really good joke about how he rarely used the word love because it loses its strength if you use it to much. When his wife tells him she loves him, he shrugs it off. When his father told him he loved him, for the first time in his adult life when he graduated high school, he feigned breaking down into tears and acting like an emotional wreck. While doing this, he feigned being hugged and sang the phrase “We are the world”. He then went on to his next joke.
After another comedian, the taping ended. We were informed that the crowd had to stay put because Bob Kelly had to come out and re-film a joke. It was the joke I just mentioned. They said it had to be re-taped because Comedy Central didn’t have the rights to the song “We Are The World”. (My guess is it probably wasn’t worth it to them to obtain the rights, for 1 or 2 seconds of a joke). How ridiculous is this? FOUR WORDS! We then had to hear the same joke, slightly modified, again, and pretend and cheer for it like we never heard it before. I am interested in seeing the final edited product, whenever it eventually airs.
HT: Against Monopoly
Hedegaard om statsgælden
I aftes nærmest svor jeg på Facebook ikke længere at ville blogge om noget, der havde med dansk politik – i alle afskygninger – at gøre. Årsagen: Jeg bliver så deprimeret af at erfare, at dette land ledes af nærmest principløse mænd og kvinder, som har haft så mange muligheder for rent faktisk at gennemføre nødvendige ændringer i de offentlige strukturer, men som evigt og altid viger tilbage for det gode, for i stedet at gøre det onde. Mindre frihed gennem mere regulering, smagsdommeri og kulturhysteri. Og man bliver heller ikke ligefrem optimistisk af at se på, hvad oppositionen mener der skal gøres anderledes; for ret beset vil de jo ikke gøre noget anderledes – de vil bare gøre de samme dårlige ting, omend med endnu større gennemslagskraft. Ja, så kom jeg til at kommentere på tingenes generelle tilstand alligevel.
Men nok random ranting herfra.
For Jacob Hedegaard har nemlig valgt at være ganske specifik: Regeringen vil have mulighed for i endnu højere grad end i dag at finansiere sig selv gennem lån. Det er en dårlig idé og det er, som Jacob noterer sig, meget trist, at denne nyhed ikke har fået større opmærksomhed. Den kommer trods alt til at påvirke os levende mennesker i mange år fremover.
Gordon Gecko is back: Teasertrailer til Wall Street 2
Så er der kommet den første teaser til fortsættelsen på Oliver Stones film Wall Street; der for nemhedens skyld har fået titlen Wall Street 2. Lad os så bare håbe, at denne film, i modsætning til sin forgænger, har en acceptabel slutning, hvor de gode rent faktisk vinder:
Mindst 14 % af USAs befolkning er ultraliberale
I amerikansk politik taler man om tit om “the independent vote“; personer der ikke identificerer sig som enten “republikanere” eller “demokrater”, men mere i stedet som noget tredje. Det er disse mennesker, som, hvis de var indvalgte i en parlamentarisk forsamling, ville kalde sig selv for crossbenchers - for nu at blive ved det engelske.
Videoklippet nedenfor indeholder et interview med David Boaz; en person jeg har nævnt adskillige gange her på bloggen. Han er direktør for den succesfulde tænketank Cato Institute, der har til huse i USAs føderale hovedstad og som udgiver en masse lækkert materiale, der kan give de fleste mennesker stof til eftertanke. David Boaz kalder sig selv for “libertarian” – altså et individ der identificerer sig selv som liberal i den klassiske forstand, ligesom jeg selv gør – og videoen handler om, hvor stor en indflydelse de klassiske liberale idéer vil have i de kommende amerikanske valgkampe. M.a.o.: Hvor megen politisk magt – i form af gennemslagskraft i valgresultaterne – har the libertarian independent vote?
David Boaz har i nogle af sine tidligere bøger og artikler været inde på, at en ny klassisk liberal tidsalder stod for døren; så meget andda, at der er lidt drengen-der-råbte-ulv over det. For når alt kommer til alt, er der tale om lidt af en gammel traver.
I videoen henviser Boaz imidlertid til en ny undersøgelse han selv og Cato Institute har foretaget. Den viser tre ting:
- At der rent faktisk er et klassisk liberalt vælgersegment i USA;
- at dette segment udgør mindst 14 % af den samlede vælgermasse; og
- at denne procentsats sandsynligvist, hvis man lægger undersøgelser fra Gallup, Zogby m.fl. til grunde, er noget større end 14.
Kommentaren der følger undersøgelsen viser en anden finurlighed; nemlig at klassisk liberale mennesker sjældent kalder sig selv for “klassisk liberale”. Mon ikke også, at det er sådan i Danmark; stedet hvor man som klassisk liberal ofte må finde sig i at blive karakteriseret som ekstremist, ultraliberalist og alle muligt andre flotte ord, som i den politiske selvforståelse af en eller anden grund har fået en negativ tone (God knows why?!?)
Libertarian — or fiscally conservative, socially liberal — voters are often torn between their aversions to the Republicans’ social conservatism and the Democrats’ fiscal irresponsibility. Yet libertarians rarely factor into pundits’ and pollsters’ analyses… Few of the voters we describe as libertarian identify themselves as such. But the Ron Paul campaign and the burgeoning opposition to President Obama’s big-government agenda suggest that small-government voters may be easier to organize than they have been in the past.
Pointerne er interessante og jeg håber da meget på, for amerikanernes egen skyld, at disse ihvertfald 14 % af vælgerne opnår mere end 14 % af indflydelsen ved de næste valg.
Her er videoen: