Offerløse forbrydelser er også noget makværk

Offerløse forbrydelser er noget makværk

Mit forrige indlæg handlede om den selektive håndhævelse af knivforbuddet og jeg vil gerne fortsætte lidt i samme emne; som man vel kan siges at være nedbrydningen af lovenes værdi. For ingen steder er dette vel mere tydeligt, end når det kommer til offerløse forbrydelser.

At have heroin på sig eller at køre uden sikkerhedssele er eksempler på offerløse forbrydelser. I nogle lande er det forbudt at være homoseksuel eller at være prostitueret; dette er også offerløse forbrydelser. Kendetegnet ved denne kategori af forbrydelser er altså, at de kræver i hvert fald én villig deltager (forbryderen). At køre uden sikkerhedssele er noget man får en bøde for; uagtet at man selv eventuelt kommer til at lide en skade. Det er jo lidt vanvittigt.

Det er intet under at det er svært at håndhæve denne type af regler. De eneste gange man få en bøde for ikke at køre med sikkerhedssele er jo netop i de sporadiske trafikkontroller, eller hvis man bliver taget i at køre lidt hurtigere end tilladt.

Selvfølgelig kan man ikke udelukke, at visse offerløse forbrydelser håndhæves meget nidkært. Men størsteparten lever et stille liv og trækkes kun frem, når de ved et tilfælde opdages. Så det er heller ikke noget under, at så mange mennesker gennem tiden har fremsat en modvilje mod lovgivning af denne type – og enhver sand liberal tilhænger af retsstaten er da også imod.

Den selektiv håndhævelse af knivforbuddet er noget makværk

I Danmark er det forbudt at gå med kniv. Det står der nemlig i våbenlovens § 4:

På offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende er det forbudt at bære eller besidde kniv eller dolk, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål.

Det danske knivforbud bliver selektivt håndhævet

Det lille ”og lignende” betyder, at man f.eks. ikke må have en kniv i sin bil – når bilen altså er på et offentligt sted, hvilket de fleste biler med nummerplader på vel må antages at være. Er man dog en af de heldige, som ejer en foldekniv med en klinge på højst 7 cm, kan man slippe for tiltale; men ellers er man en værre forbryder.

Udover at være komplet stilforvirret, er man således en forbryder, hvis man bærer en kniv til pynt (f.eks. hvis man er sækkepibespiller eller grønlænder). Ja det er heller ikke tilladt at bærer kniv udelukkende med henblik på forsvar, selvom det vel egentlig stemmer OK overens med den våbenholdning der er her til lands.

Problemet med bestemmelsen er ikke i sig selv det den forbyder, men den måde den forbyder det på. For hvad er egentlig et ”anerkendelsesværdigt formål”? Det er op til domstolene at afgøre. Det må antages at det er anerkendelsesværdigt for en spejder at gå med dolk; men hvad med ham der lige har købt en kniv og som skal transportere den hjem? Er det lovligt? Ja, hjemtransporten er – men hvad nu hvis han laver et lille pit-stop nede i kiosken for at købe en pakke smøger? Skal vi straffe ham for det?  Måske!

Det er anklagemyndigheden der har bevisbyrden for at man har handlet ulovligt, og de vil alt andet lige tage udgangspunkt en normalsituation. Desværre for en række danskere har man set, at det ikke er normalt at have en hobbykniv liggende i bilen; de bliver nemlig straffet.

Man kunne sige at der ikke er noget at komme efter her. Alle ved at man ikke må have en hobbykniv på sig og hvis man har det, så skal man straffes. Det synspunkt er jeg principielt og helt generelt set enig i. Problemet er bare det, at sådan ligger landet ikke.

Rigsadvokaten, der er den øverste anklagemyndighed her i landet, meddelte nemlig den 6. oktober sidste år, at en lang række knivsager ville blive stillet i bero.

Rigsadvokaten har besluttet at stille en række sager om ulovlige knive i bero. Det drejer sig blandt andet om sager, hvor der er berettiget tvivl om, hvorvidt der foreligger særligt formildende omstændigheder…Rigsadvokaten understreger, at landets anklagere fortsat vil retsforfølge klare overtrædelser af forbuddet mod at bære kniv på offentligt tilgængelige steder.

Det her er hvad man kalder selektiv håndhævelse; og det er noget værre makværk.

Vi har her at gøre med et stykke lovgivning, som er strikt formuleret og så en anklagemyndighed der siger, at den kun vil håndhæve loven i visse grovere tilfælde. Det ikke bare lyder, det er temmelig arbitrært, og jeg er ret så sikker på, at dette netop var et af de tilfælde man tænkte på, da man opfandt begrebet ”retsstaten”.

I mange tilfælde er det helt fornuftigt at have en strikt formuleret lovgivning og man skal da heller ikke fortænke lovgiver i at lave strikte formuleringer. Deres intentioner er jo, som sådan, ikke onde. Men efter at have hørt på den ene og den anden politiker sige i dagspressen, at det skam ikke var meningen, at hr. og fru Danmark skulle ind og sidde for at have haft en hobbykniv i bilen, så er det helt på sin plads at konkludere, at lovgiver har lavet en fejlformulering i loven.

Man har været for strikt og dermed for upræcis.

Konsekvensen af strikt formuleret lovgivning, som efterfølgende håndhæves selektivt, er tydelig og skræmmende: Politiet og anklagemyndigheden har arbitrært have mulighed for at håndhæve loven; og i de tilfælde hvor de mener en person skal straffes, kan de slæbe vedkommende for en dommer og dér fremlægge sagen i vished om, at de nok skal få medhold. Selektiv håndhævelse eller ej: Handlingen var jo ulovlig. Det står der jo sort på hvidt i loven.

Dette er retsusikkerhed som hindrer forudberegnelighed – og dét er så uliberalt som noget kan være.

Danmarks Radio og demokratiet

Steen Steensen, der både har skrevet fabler og artikler i Libertas, har et indlæg på Copenhagen Institutes blog. Demokratiets problem hedder det og det handler om Danmarks Radio, den røde såkaldt intellektuelle og meget derimellem. Den bør læses. Her et udpluk:

Den intellektuelle klasse kræver kontorer. Glem ikke at universiteterne udklækker embedsjægere! Større mængder af politik forøger automatisk antallet af skriveborde. Den linje er Danmarks Radio med på. Følgelig hasper tv-korpset efter politiske initiativer. Men politikforøgelsen forudsætter en svækkelse af selvejersamfundet. Det er DR også med på. Siden 1968 har statens nyhedsmedier været førende i klassekampen mod kapitalismen. Disse kendsgerninger lægger for dagen, at Danmarks Radio udgør et demokratisk problem. Selvejersamfundet har skabt det fineste i dansk kultur. Grundloven forudsætter et samfund af selvstændige næringsdrivende, demokratiet næres af denne orden, friheden ligeledes og velstanden.

Ludwig von Mises’ definition på inflation

Til dem der går meget op i, hvordan man definerer inflation og samtidig har en tendens til det østrigske, er der en artikel i Liberatian Papers, som nok vil være af interesse:

Abstract: The discussion of what is and what is not inflation has become central among the Austrian economists in their debate between free banking with fractional reserves versus banking with 100-percent reserve. Many Austrians also turn to the writings of Mises to find out what the dean of Austrian Economics thought about inflation, but there is no agreement on the interpretation of his writings either. This article tries to contribute to the interpretation of Mises’ concept of inflation.

Hele artiklen, The Definition of Inflation According to Mises: Implications for the Debate on Free Banking, kan læses kvit og frit på Libertarian Papers i både PDF og Word-format.

Kapitalist-kibbutzer på fremmarch i Israel

I mange år var det meget smart at tage på kibbutz-ophold i Israel. Jeg er selv for ung til at have oplevet kibbutz-bølgen i sit fulde flor, men er da bekendt med personer, som har foretaget en sådan “dannelsesrejse” og boet i et af disse så famøse landbrugskollektiver i det hellige land. Det som gør kibbutzen så særlig er, at idéen er opstået ud af en sammensmeltning imellem agrarkommunistiske og zionistiske idealer; og i mange år var det også en populær boform for israelere. Nyere tal viser dog, at det for tiden er en marginal andel af den israelske befolkning, som vælger at bo på denne måde.

Måske hænger denne tendens sammen med erkendelsen af, at landbrugssocialisme fører til forbandede ineffektive produktionssystemer og arbejdsrollefordelinger?

I hvert fald kører Financial Times nu kører historien om, at flere of flere kibbutzer omlægger deres produktionsapparater efter markedsøkonomiske principper. Mange steder er kibbutzen blevet organiseret som en virksomhed, med en bestyrelse, daglig ledelse osv., og visse er endda gået på børsen for at tiltrække kapital. 10 % af Israels industriproduktion kommer fra disse kapitalist-kibbutzer.

Denne tendens viser, sammen med fair trade-bølgen, at markedsøkonomien er ved at være et accepteret fænomen også blandt betonsocialister. Og det er da meget godt – når bare de så ikke vil forsøge at socialisere markedsøkonomien gennem statslig regulering. For hvis det sker, ender man bare hvor man startede.

IP-rettigheder fører til dårlige virttigheder

Hermed endnu et eksempel fra IP-rettighedernes forunderlige verden:

An email I just received:

My name is Luke Mroz and I am a Ron Paul supporter in NYC and a fan of your work at Mises.org. I just wanted to share a brief story with you from an event I went to last night:

Last night I attended a Comedy Central taping for a live comedian special called “Comics Anonymous” at the Union Square Theater in New York City. It was a festive event with a fun crowd of about 500 people. One of the performers was one of my favorite comedians named Robert Kelly. He told a really good joke about how he rarely used the word love because it loses its strength if you use it to much. When his wife tells him she loves him, he shrugs it off. When his father told him he loved him, for the first time in his adult life when he graduated high school, he feigned breaking down into tears and acting like an emotional wreck. While doing this, he feigned being hugged and sang the phrase “We are the world”. He then went on to his next joke.

After another comedian, the taping ended. We were informed that the crowd had to stay put because Bob Kelly had to come out and re-film a joke. It was the joke I just mentioned. They said it had to be re-taped because Comedy Central didn’t have the rights to the song “We Are The World”. (My guess is it probably wasn’t worth it to them to obtain the rights, for 1 or 2 seconds of a joke). How ridiculous is this? FOUR WORDS! We then had to hear the same joke, slightly modified, again, and pretend and cheer for it like we never heard it before. I am interested in seeing the final edited product, whenever it eventually airs.

HT: Against Monopoly

Hedegaard om statsgælden

I aftes nærmest svor jeg på Facebook ikke længere at ville blogge om noget, der havde med dansk politik – i alle afskygninger – at gøre. Årsagen: Jeg bliver så deprimeret af at erfare, at dette land ledes af nærmest principløse mænd og kvinder, som har haft så mange muligheder for rent faktisk at gennemføre nødvendige ændringer i de offentlige strukturer, men som evigt og altid viger tilbage for det gode, for i stedet at gøre det onde. Mindre frihed gennem mere regulering, smagsdommeri og kulturhysteri. Og man bliver heller ikke ligefrem optimistisk af at se på, hvad oppositionen mener der skal gøres anderledes; for ret beset vil de jo ikke gøre noget anderledes – de vil bare gøre de samme dårlige ting, omend med endnu større gennemslagskraft. Ja, så kom jeg til at kommentere på tingenes generelle tilstand alligevel.

Men nok random ranting herfra.

For Jacob Hedegaard har nemlig valgt at være ganske specifik: Regeringen vil have mulighed for i endnu højere grad end i dag at finansiere sig selv gennem lån. Det er en dårlig idé og det er, som Jacob noterer sig, meget trist, at denne nyhed ikke har fået større opmærksomhed. Den kommer trods alt til at påvirke os levende mennesker i mange år fremover.

Gordon Gecko is back: Teasertrailer til Wall Street 2

Så er der kommet den første teaser til fortsættelsen på Oliver Stones film Wall Street; der for nemhedens skyld har fået titlen Wall Street 2. Lad os så bare håbe, at denne film, i modsætning til sin forgænger, har en acceptabel slutning, hvor de gode rent faktisk vinder:

Mindst 14 % af USAs befolkning er ultraliberale

I amerikansk politik taler man om tit om “the independent vote“; personer der ikke identificerer sig som enten “republikanere” eller “demokrater”, men mere i stedet som noget tredje. Det er disse mennesker, som, hvis de var indvalgte i en parlamentarisk forsamling, ville kalde sig selv for crossbenchers - for nu at blive ved det engelske.

Videoklippet nedenfor indeholder et interview med David Boaz; en person jeg har nævnt adskillige gange her på bloggen. Han er direktør for den succesfulde tænketank Cato Institute, der har til huse i USAs føderale hovedstad og som udgiver en masse lækkert materiale, der kan give de fleste mennesker stof til eftertanke. David Boaz kalder sig selv for “libertarian” – altså et individ der identificerer sig selv som liberal i den klassiske forstand, ligesom jeg selv gør – og videoen handler om, hvor stor en indflydelse de klassiske liberale idéer vil have i de kommende amerikanske valgkampe. M.a.o.: Hvor megen politisk magt – i form af gennemslagskraft i valgresultaterne – har the libertarian independent vote?

David Boaz har i nogle af sine tidligere bøger og artikler været inde på, at en ny klassisk liberal tidsalder stod for døren; så meget andda, at der er lidt drengen-der-råbte-ulv over det. For når alt kommer til alt, er der tale om lidt af en gammel traver.

I videoen henviser Boaz imidlertid til en ny undersøgelse han selv og Cato Institute har foretaget. Den viser tre ting:

1. At der rent faktisk er et klassisk liberalt vælgersegment i USA;
2. at dette segment udgør mindst 14 % af den samlede vælgermasse; og
3. at denne procentsats sandsynligvist, hvis man lægger undersøgelser fra Gallup, Zogby m.fl. til grunde, er noget større end 14.

Kommentaren der følger undersøgelsen viser en anden finurlighed; nemlig at klassisk liberale mennesker sjældent kalder sig selv for “klassisk liberale”. Mon ikke også, at det er sådan i Danmark; stedet hvor man som klassisk liberal ofte må finde sig i at blive karakteriseret som ekstremist, ultraliberalist og alle muligt andre flotte ord, som i den politiske selvforståelse af en eller anden grund har fået en negativ tone (God knows why?!?)

Libertarian — or fiscally conservative, socially liberal — voters are often torn between their aversions to the Republicans’ social conservatism and the Democrats’ fiscal irresponsibility. Yet libertarians rarely factor into pundits’ and pollsters’ analyses… Few of the voters we describe as libertarian identify themselves as such. But the Ron Paul campaign and the burgeoning opposition to President Obama’s big-government agenda suggest that small-government voters may be easier to organize than they have been in the past.

Pointerne er interessante og jeg håber da meget på, for amerikanernes egen skyld, at disse ihvertfald 14 % af vælgerne opnår mere end 14 % af indflydelsen ved de næste valg.

Her er videoen:

Obama om patenter

USAs præsident Barack Obama talte på et såkaldt townhall-meeting den 22. januar om patenter; og han lader forstå, at patenter er en god ting. Og derfor burde jeg heller ikke bringe det citat jeg bringer, da jeg er dybt uenig med ham. For der er nemlig delte meninger om disse rettighededstyper, og der er både kraftige moralske/normative og mere nede-på-jorden-argumenter imod patenter og andre former for såkaldt intellektuel ejendom; ophavsrettigheder, designs osv.

Grunden til at jeg alligevel vil videredele Obamas ordveksling er, at den vel meget fint viser, i hvilken retning udviklingen går.

Q    I’m an inventor, and I hold U.S. patent number 7,397,731.

THE PRESIDENT:  Okay.

Q    And before I ask my question I’d like to make a sales pitch.  (Laughter.)  If you can use my patent in your next election, I think you can raise a ton of money worldwide.  You should take a look at it.

THE PRESIDENT:  All right, we’ll take a look.  All right.

Q    If you can’t use it, the government could use it, and I could build a multibillion-dollar business here in Ohio.  (Laughter.)

THE PRESIDENT:  All right, we’ll take a look at your patent.  Go ahead, what’s your question?

Q    Yes, okay, it has to do with international patent rights.  With all this free trade and trade barriers falling, it’s really hard for an individual like me with a global-scope patent to file all over the world and get patent protection everywhere, and having to go overseas to fight infringement.  So if you’re going to drop trade barriers, maybe you can extend my patent rights to the foreign countries.

THE PRESIDENT:  Well, this is a great question, and this is a huge problem.  (Applause.)  Look, our competitive advantage in the world is going to be people like this who are using their minds to create new products, new services.  But that only helps us and helps you build a multibillion-dollar company if somebody can’t just steal that idea and suddenly start making it in Indonesia or Malaysia or Bangladesh with very cheap workers.

And one of the problems that we have had is insufficient protection for intellectual property rights.  That’s true in China; it’s true for everything from bootleg DVDs to very sophisticated software.  And there’s nothing wrong with other people using our technologies.  We just want to make sure that it’s licensed and you’re getting paid.

So I’ve given instructions to my trade offices — and we actually highlight this at the highest levels of foreign policy  — that these are issues that have to be addressed because that’s part of the reciprocity of making our markets open.  And so when I met with President Hu of China, this is a topic that, at dinner, I directly brought up with him.  And — but as you point out, it’s got to be sustained, because a lot of times they’ll say, yes, yes, yes, but then there’s no enforcement on their end.

And one of the things that we’re also doing is using our export arm of the U.S. government to help work with medium-sized businesses and small businesses, not just the big multinationals to protect their rights in some of these areas, because we need to boost exports.

Can I just say, we just went through a decade where we were told that it didn’t matter, we’ll just — you just keep on importing, buying stuff from other countries, you just take out a home equity loan and max out your credit card, and everything is going to be okay.  And it looked, for a lot of people, like, well, the economy seems to be growing — but it was all built on a house of cards.  That’s what we now know.  And that’s why if we’re going to have a successful manufacturing sector, we’ve got to have successful exports.

When I went and took this trip to China, and took this trip to Asia, a lot of people said, “Well, why is he going to Asia?  He’s traveling overseas too much.  He needs to be coming back home and talking about jobs.”  I’m there because that’s where we’re going to find those jobs, is by increasing our exports to those countries, the same way they’ve been doing in our country. If we increased our exports — our share of exports by just 1 percent, that would mean hundreds of thousands of jobs here in the United States.  Five percent — maybe a million jobs, well-paying jobs.  So we’re going to have to pry those markets open.  Intellectual property is part of that process.

HT: @dkpto på Twitter.